Pæn 1. sals lejlighed i Æbleparken/Odense N - kom og kig!
Pæn lejlighed beliggende på 1.sal i velholdt og velordnet ejendom omgivet af grønne områder med legeplads og mindre sø. Tæt ved bybus/stoppested, skole, Søhuscentret ( indkøb, bager/kiosk, posthus m.v. ). Absolut en pæn og velbeliggende lejlighed - i cykelafstand til Tarupcentret og Odense City.
Denne lejlighed har et BBR-boligareal på 59 m2 og indeholder entre med skabe - lys og venlig stue med udgang til lukket altan ( kontor/arbejdsværelse ) - køkken med elkomfur, emhætte, køle-/fryseskab - soveværelse med skabe - badeværelse med stor bruseplads.
Lejligheden har parketgulve, nyere hoveddør, termovinduer, og lukket altan/disp. rum. Lejligheden fremstår i lyse og venlige farver - indflytningsklar. Der er mulighed for tilslutning til Antennelauget Søhus/Nordlys - med både TV og internet. 2 m2 kælderrum. Fælles cykelrum i kælder og fælles vaske-/tørrerum i anden ejendom. Gode P-forhold ved ejendommen. Velfungerende ejerforening med god økonomi og god administration.