Pæn lejlighed i velordnet ejendom i Odense N - tæt ved alt!
Pæn lejlighed beliggende på 2. sal i velholdt og velordnet ejendom omgivet af grønne områder med legeplads og mindre sø. Tæt ved bybus/stoppested, skole, Søhuscentret ( indkøb, kiosk, posthus m.v. ). Absolut en pæn og velbeliggende lejlighed - i cykelafstand til Tarupcentret og Odense City.
Denne lejlighed har et tinglyst boligareal på 48 m2 ( BBR 59 m2 ) og indeholder entre - lys og venlig stue med udgang til lukket altan ( kontor/arbejdsværelse ) - godt køkken med lyse elementer og elkomfur/køle-fryseskab - soveværelse med skabe - badeværelse med stor bruseplads.
Lejligheden har parketgulve, nyere hoveddør, ca. 15 år gl. stuevinduer, og lukket altan/disp. rum. Lejligheden fremstår i lyse og venlige farver - indflytningsklar. Der er mulighed for tilslutning til Antennelauget Søhus med Stofa som signalleverandør - med både TV og internet. 2 m2 kælderrum. Fælles vaske-/tørre-/cykelrum i kælder. Gode P-forhold ved ejendommen. Velfungerende ejerforening med god økonomi og god administration.